Tandrensning
En tandrensning på din kat foregår i fuld bedøvelse. Det er nødvendigt for at kunne lave en grundig behandling og for at kunne tage røntgen af alle tænderne. På TandDyreklinikken prioriterer vi en sikker og skånsom bedøvelse højt – og vi er gode til det!
Bestil tid på 44 66 20 40
Tegn på at din kat har behov for en tandrensning
Kontakt tanddyrlægen, hvis…
- der er synlige tandsten på tænderne. Især langs med tandkødskanten, hvor de brunlige eller gullige belægninger kan skjule bakterier, som sidder dybt nede i tandkødslommerne.
- din kat lugter dårligt fra munden.

Eller hvis du oplever at…
- tandkødet bløder ved berøring eller tandbørstning.
- der er tegn på resorptive læsioner i tænderne langs tandkødskanten.
Ring til TandDyreklinikken på 44 66 20 40
Du er altid velkommen til at ringe med spørgsmål. Vi kan fx hjælpe dig med at finde ud af, om der er behov for en tandkonsultation først, eller om du skal booke tid til en tandrensning med det samme.
Hvordan foregår selve tandrensningen på TandDyreklinikken?
På TandDyreklinikken har vi en helt fast procedure for en grundig tandrensning. Vi kalder det for en ”Oral Status”.
Når patienten er bedøvet, og al overvågning etableret, starter vi med katten liggende på den ene side. Vi fjerner tandsten (grovdepuration) med ultralyd og der tager tandrøntgenbilleder af alle tænderne på den side.
De steder, hvor der er tandkødslommer, foretager vi nu en oprensning i dybden (findepuration), og til slut polerer vi alle tænderne. Vi noterer alle fund i en tandjournal, du får med hjem. Herefter vender vi patienten om på den anden side og gentager proceduren på alle tænder på den side.
Til slut foretager vi eventuelle mindre, hurtige indgreb. Hvis der er behov for egentlige større operationer, aftaler vi en ny tid til dette. Det gør vi for at undgå for lange bedøvelser og for at kunne planlægge vores operationstider, så vi undgår for meget ventetid.
Et trygt valg
Er det første gang din kat skal have renset tænder? Bare rolig, den er i trygge hænder. Se her, hvordan det foregår.

Modtagelse i klinikken
Vi sørger altid for at skabe så trygge og rolige rammer som muligt for både hund og ejer. Vi arbejder på at minimere stress når man besøger TandDyreklinikken. Er katten afslappet, får man en bedre bedøvelse – både indsovning og opvågning.

Operationen
Katten kommer ind på vores specialindrettede operationsstue med moderne bedøvelses- og tandlægeudstyr. Selve behandlingen foregår i fuld bedøvelse. Mens vi opererer, har vi en række maskiner til overvågning af patienten. Dette giver en sikker, skånsom og stabil bedøvelse. Samtidig kan vi justere bedøvelsen undervejs og give smertestillende behandling, hvis der er behov for det.

Efter behandlingen
Efter endt bedøvelse, overvåger vi nøje katten mens den vågner. Vi skriver en udførlig journal og laver hjemsendelsespapirer, som indeholder al nødvendig information om, hvad vi har fundet og lavet og hvilken medicin, der eventuelt skal gives hjemme. Desuden indeholder hjemsendelsespapirerne praktisk information om håndtering af patienten efter hjemkomst, eventuelle kontrolbesøg eller yderligere nødvendige behandlinger.
En tandrensning er ikke bare en tandrensning
Ved en tandrensning er det meget vigtigt, at vi finder alle de tandkødslommer, der er opstået omkring tænderne. Hvis man kun fjerner den synlige tandsten, men glemmer at rense op nede i tandkødslommerne, vil behandlingen ikke have nogen videre gavnlig effekt. Til gengæld vil den grundige oprensning betyde en verden til forskel for sundheden i den enkelte kats mundhule.
Vi anvender en ”pochemåler” til at finde tandkødslommerne. Det er et instrument, som måler dybden fra tandkødskanten og ned til bunden af tandkødslommen. Vi måler flere steder omkring hver enkelt tand for at skabe os et overblik over hver enkelt tands sundhed. Man kan sige, at vi behandler mundhulen hos en kat som 30 individuelle patienter (hver tand er en patient for sig).
Vi bruger røntgen for at kunne vurdere tændernes sundhed under overfladen. Tandrøntgenoptagelser i forbindelse med tandrensninger er absolut nødvendige. Vi anser det for at være en mangelfuld behandling, hvis man laver en tandrensning uden at tage tandrøntgenbilleder. På omkring halvdelen af de patienter, hvor vi ikke har fundet noget ved den kliniske undersøgelse, finder vi en lidelse, som kræver behandling, når vi tager røntgenbilleder. Derfor er røntgen så vigtigt.
På TandDyreklinikken har vi det mantra, at vi ikke vil sende patienter, vi har haft til operation, hjem med ikke-opdagede lidelser i mundhulen. For at sikre dette må vi tage røntgen af alle og samtidig lave en grundig klinisk undersøgelse. Tandrøntgen er derfor en del af pakkeprisen på tandrensning og kan ikke fravælges.
Når vi tager røntgenbilleder, finder vi behandlingskrævende lidelser på ca. 50% af kattene.
Pris, spørgsmål og svar
Få svar på de mest almindelige spørgsmål i forbindelse med tandrensning på katten her.
Hvad koster en tandrensning på kat?
Vi udfører altid tandrensninger på en fuldt bedøvet kat, så vi kan komme til at undersøge tænderne grundigt. Da mere end halvdelen af alle katte har de såkaldte resorptive læsioner, som er smertefulde, tager vi tandrøntgen af alle tænderne på alle de katte, vi foretager tandrensning på. Røntgen er den eneste sikre måde at finde de resorptive læsioner på, så de kan blive behandlet.
Alle katte er intuberede under bedøvelsen og tilkoblet overvågning for at gøre operationen så sikker som muligt.
Spørgsmål og svar om tandrensning på katten
Kan man selv fjerne tandsten på katten hjemme?
Det kan man i teorien godt, men det har ikke den store effekt. Det er nemlig ikke tandstenene, som er farlige. De er et udtryk for, at der har været plak og bakterier på tanden gennem længere tid. Det kan skyldes resorptive læsioner, og det kan være et tegn på både betændelse og smerter. Derfor er det ikke nok at fjerne tandsten. Man skal også rense op nede i eventuelle tandkødslommer og undersøge tanden for sygdomme.
Hvor tit skal en kat have renset tænder?
Vores anbefaling er en gang om året. Det er langt fra alle katte, der har behov for den egentlige tandrensning så ofte, men da de smertefulde resorptive læsioner udvikler sig fra rødderne, vil en årlig kontrol være den bedste måde at opdage og behandle en eventuel tandpine på.
Hjælper det at børste tænder på katten?
Det siger dyreejerne ...
God oplevelse for både dyr og mennesker
I er rigtig dygtige med narkosen
I passer på dyrene, som var det jeres egne
Den bedste oplevelse med en dyreklinik
Mange års erfaring med tandrensninger
På Tanddyreklinikken er vores personale specielt uddannet til at udføre tandrensninger. Vores dyrlæger har været på en lang række kurser og kongresser med efteruddannelse inden for netop dette. Vores veterinærsygeplejersker har speciale i tandbehandling og bedøvelse (anæstesi) og har ligeledes års erfaring inden for tandrensninger.
På TandDyreklinikkens Education Center underviser vi jævnligt andre dyrlæger og veterinærsygeplejersker i netop tandrensninger og optagelse af tandrøntgenbilleder.
Ring til TandDyreklinikken på 44 66 20 40 og bestil tid
Forebygge fremfor at behandle. Mange af vores patienter kommer så sent til tandrensning, at der viser sig behov for at operere tænder ud eller anden type af operation for at fjerne smerter og infektion. Vi vil derfor gerne opfordre til, at man ikke venter for længe med at få lavet en Oral Status på sin hund.