Tandkonsultation
Ved en tandkonsultation efterser vi din kats tænder og mundhule. Vores mangeårige erfaring hjælper dig med at vurdere, om behandling er nødvendig og ofte også mere præcist hvilken behandling, der kræves.
Bestil tid på 44 66 20 40
Ved en tandkonsultation på kat efterser vi din kats tænder og mundhule.
Katte kan have tandsten, infektion i tandkødet eller mundslimhinden, og de kan have knækkede tænder. Derudover lider mange katte af resorptive læsioner, som er en smertefuld lidelse, der rammer tænderne på omkring halvdelen af alle katte. Nogle gange kan vi se tegn på resorptive læsioner og parodontose blot ved at kigge katten i munden. Hvis man skal være sikker på, at katten IKKE fejler noget, er man dog nødt til at bedøve den og lave en grundigere undersøgelse med bl.a. røntgenbilleder.
Udover tandproblemer kan der være tilfælde med betændelse i mundslimhinden og i svælget. Kræft i mundhulen er desværre heller ikke sjældent hos katte – så der er mange ting, man skal vurdere, når katten er til en undersøgelse.
TELEFONKONSULTATION
Bor du ikke i nærheden af TandDyreklinikken, har vi gjort det muligt at bestille en telefonkonsultation. Du sender kliniske billeder, som dyrlægen kan vurdere og diskutere ud fra, i forvejen. Telefonkonsultationen bliver aldrig lige så grundig som en almindelig konsultation, men kan i nogle tilfælde være et rigtigt fornuftigt alternativ.
