Jens Ruhnau
Uddannelse
- Veterinærmedicin på Københavns Universitet 1995
- Diplomate i European Veterinary Dental College 2004
- Specialdyrlæge i odontologi 2005
Specialer
Odontologi og oral kirurgi
Efter endt veterinærmedicinuddannelse har Jens været ansat på Karlslunde Dyreklinik i fire år. Han har desuden været selvstændig konsulent og haft faste arbejdsdage på både Københavns Dyrehospital og Regiondjursjukhuset i Helsingborg, inden han i 2007 åbnede TandDyreklinikken i Måløv.
Jens har bred erfaring inden for oral kirurgi og odontologi. Han har deltaget i adskillige kurser og kongresser i blandt andet Europa og Nordamerika og i enkelte kurser for humane tandlæger i specifikke områder inden for tandbehandlingen.
Herudover underviser Jens ved forelæsninger og praktiske Vet-Labs internationalt og har tidligere haft indlæg på kongresser og skrevet artikler til tidsskrifter i både ind- og udland.
På TandDyreklinikken er Jens practice manager og den ledende veterinær inden for kirurgi.
Jens har engageret sig i flere organisationer inden for den veterinære odontologi. Han er nuværende President og bestyrelsesmedlem i European Veterinary Dental College (EVDC). Ydermere har han tidligere været bestyrelsesmedlem i European Veterinary Dental Society (EVDS) og medarrangør af European Veterinary Dental Congress i København år 2000.