
Camilla Rosenø Skov
Om Camilla
- Camilla er uddannet veterinærsygeplejerske i 2017 hos Humlebæk Dyreklinik.
- Fagveterinærsygeplejerske i tandbehandling i 2019.
Camilla er uddannet veterinærsygeplejerske fra Humlebæk Dyreklinik i 2017, men har faktisk arbejdet med smådyr siden 2013. Først som klinikassistent, siden som elev og i dag som uddannet veterinærsygeplejerske.
Camilla er en af de nyest tilkomne i personalegruppen på TandDyreklinikken, hvor hun blev ansat i 2022, men vi har faktisk kendt hende i flere år. Camilla er nemlig en tandnørd ligesom os andre, og i 2019 tog hun uddannelsen som fagveterinærsygeplejerske i tandbehandling hos TandDyreklinikken Education Center. Uddannelsen tager et år og indeholder både praktisk og teoretisk undervisning i emner som anatomi, sygdomsudvikling, forebyggelse og praktisk behandling af sygdomme i mundhulen hos dyr.
Camilla bestod selvfølgelig flot sin eksamen og kan derfor kalde sig fag VSP.
Du kan møde Camilla i telefonen eller receptionen, men ofte vil du også se hende i operationen, hvor hun assisterer dyrlægerne under operationer med fx narkoseovervågning, fremkaldelse af røntgenbilleder og finde de rigtige materialer.
Selvom Camilla er den nyeste i flokken, er hun godt på vej til opbygge sig en stor viden om tænder. Hun er nemlig nysgerrig og lærenem og typen, der researcher, hvis der er noget, hun ikke ved.