Skip to content

TandDyreklinikken søger veterinærstuderende!

TandDyreklinikken er en henvisningsklinik, som udelukkende arbejder med tandbehandling og mundhulekirurgi på smådyr.

Vi søger 1-2 veterinærstuderende, der kan hjælpe os i vores travle hverdag. Vi kan ikke tilbyde dig et fast ugentligt timeantal -men du skal regne med minimum 1 vagt (hel dag) hver 14 dag. Vores behov for hjælp er meget varierende, men hen over sommeren vil der være rigeligt med vagter. 

Du må meget gerne være på 1. eller 2. årgang på studiet, så vi kan samarbejde med dig rigtig længe.

Vi forventer at:

  • Du er moden og professionel i arbejdssituationen.
  • Du kan arbejde selvstændigt.
  • Du har ambitioner om at arbejde med smådyr på længere sigt.
  • Du er omhyggelig og lægger stor vægt på kvalitet i dit arbejde.
  • Du er god til at kommunikere med både mennesker og dyr.

Vi har brug for, at du er fleksibel i forhold til arbejdstider og nogle gange kan træde til med kort varsel. Du vil komme til at arbejde med alt på klinikken – lige fra rengøring og kaffebrygning til vores IT-systemer, patienthåndtering, overvågning og røntgenprogrammer. 

Udover klinikken har vi også TandDyreklinikken Education Center. Her udbyder vi kurser til vores kolleger i ind- og udland. I forbindelse med kurserne vil der også være brug for en del praktisk hjælp. Det kan være både på hverdage, om aftenen og i weekender.

Vi tilbyder til gengæld en arbejdsplads, hvor fagligheden og samarbejdet med kolleger vægtes højt. Vi er et team på tre dyrlæger, en klinikchef, to VSP’er og et hold af dyrlægestuderende. Vi lægger vægt på at arbejde i en behagelig atmosfære og med en uformel tone. 

Kunne du tænke dig at blive en del af vores team, så send din ansøgning til info@tanddyreklinikken.dk senest den 14. juni 2021. Vi holder samtaler løbende. Du kan læse mere om klinikken på www.tanddyreklinikken.dk

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte os via mail eller på telefon 4466 2040 – spørg efter Lene Ruhnau.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!​

Nyhedsbrevtilmelding

I vores nyhedsbreve finder du:

  • Gode tips og tricks til dit kæledyr
  • Patienthistorier
  • Hverdagen på klinikken
  • Tilbud
  • Konkurrencer
  • Og meget mere!